Utøya_web-min

Konference med Atle og Kari Dyregrov 26. november, 2015 – resumé

 

Utøyamassakrens spor

3 år efter massakren på Utøya har 51 % af de efterladte forældre reduceret arbejdsfunktionsniveau, mange døjer med problemer i parforholdet og komplicerede sorgreaktioner ses særligt hos mødre, der har mistet et barn. Symptomer som træthed, udmattelse, konstante selvbebrejdelser, overlevelsesskyld og ensomhed optræder hos de efterladte forældre og søskende, og sidstnævnte oplever nedgang i skolekarakterer og koncentrationsvanskeligheder. Ca. halvdelen af de overlevende fra Utøya har symptomer på grænsen til PTSD efter 4-5 mdr., og 20 % efter 14-15 mdr. Efterdønningerne efter massakren i Norge er fortsat massive for de, som var på Øen under angrebet og for de mange, der mistede et barn eller en søskende.

Krise-og traumeinformeret netværk i Danmark

  1. 26. november, 2015 havde vi besøg af Atle og Kari Dyregrov, der til daglig leder Senter for Krisepsykologi i Bergen, Norge. Senter for Krisepsykologi var dybt involveret i den psykosociale indsats, som fulgte efter Utøyadrabene. Både Atle og Kari Dyregrov har mangeårig erfaring med både forskning og praksis indenfor krise-og traumeområdet. Dagen var arrangeret i rammerne af projektet Krise-og traumeinformeret støtte til børn og unge på hospitalet og alle projektets deltagere var inviteret til dagen. Tilsammen var vi 65 læger, sygeplejerske, psykologer, projektledere, præster og socialrådgivere med det til fælles, at alle beskæftiger sig med alvorlige kriser, der involverer børn og unge i deres arbejde. På dagen fik vi indblik i den omfattende psykosociale indsats, der fulgte i kølvandet efter massakren på Utøya. Vi fik en forståelse af krise-og traumearbejdet i et bredere samfundsmæssige perspektiv, når alvorlig ulykke eller terror finder sted, og dagen gav os perspektiver på, hvad vi kan lære af den norske indsats, hvis noget lignende skulle ske i Danmark.

Husk den langvarige indsats; omverdenen glemmer, men det gør de efterladte ikke

Kari Dyregrov er sociolog, professor, og forskningsleder ved Senter for Krisepsykologi, og gav os indblik i resultaterne af flere omfattende studier udført på baggrund af kriseindsatsen udført i relation til Utøya. Hovedpointerne stod klart: Krise-, sorg- og bearbejdningsprocessen er langvarig, og forandringen er permanent. Sorgen er ”som at få omdefineret fremtiden permanent”, udtaler en far, der mistede sin datter. Atle Dyregrov, er psykolog, klinisk specialist og leder af Senter for Krisepsykologi og fortalte på dagen mere i detaljer om de behandlinger og psykosociale indsatser, som fulgte i tiden efter massakren. Blandt andet fortalte han om organiserede besøg til øen for familier og efterladte, om betydningen af at se stedet, hvor ens kære trak vejret for sidste gang, se resterne af deres ejendele, tage endelig afsked og finde fred med det skete. Det stod klart, at betydningen af ritualer i denne sammenhæng er særdeles vigtig. Ifølge Atle var besøget vigtigt særligt for de overlevende, for at gøre det uvirkelige virkeligt. Gennem de organiserede besøg kunne en direkte bearbejdning og kronologisk organisering af det skete finde sted.

Ifølge de to eksperter er det afgørende, at støtte og hjælp iværksættes tidligt, at opfølgningen sker over lang tid,  og at de efterladte ikke glemmes, som det ofte sker.  Langtidsperspektivet vægtlægges efter de norske eksperters vurdering ikke nok. Det blev også tydeligt, at bedsteforældre og venner nemt overses på trods af, at de kan være stærkt påvirkede af tabs og sorgreaktioner. Mange unge udtrykker, at hjælpen gerne må være lidt insisterende. Hjælperen skal ”skubbe på”, finde ”koblingspunktet”, er nogle af de vendinger, som blev brugt. Mange unge skriver for at høre, om det er normalt at reagere sådan og sådan. Det er altså nødvendigt med almengørelse af krise-og traumereaktioner, og psykisk førstehjælp skal gøres mere kendt, siger eksperterne.

Mødet blandt ligesindede virker helende

Blandt hovedpointerne var desuden vigtigheden af likemannsstøtte; altså støtte blandt ligesindede. Det blev beskrevet, hvordan der blandt myndighederne i udgangspunktet var modstand mod at samle de efterladte i støttegrupper. Det skulle dog senere vise sig at være det allermest helende og effektfulde ved den omfattende indsats. Mellem 200 og 250 overlevende og efterladte deltog til de 4 samlinger, som blev organiseret over ca. 2 år.

Kriseteamet og organiseringen af støtten efter Utøya blev organiseret i et samarbejde mellem  Senter for Krisepsykologi, kirken, politiet og andre norske kommunale aktører.

 

Læs mere på Senter for Krisepsykologis hjemmeside: https://krisepsyk.no/referanser-barn-traumer

 

 

Share This