Resultater

Her kan du læse om de vigtigste resultater samt finde link til rapporter og artikler med afsæt i projektet

 

”At blive følelsesmæssigt berørt af familiers tragedier er menneskeligt, og endda nødvendigt, hvis man som professionel og medmenneske skal kunne tilbyde relevant støtte. Men mange sundhedsprofessionelle modtager ingen uddannelse i, hvordan man støtter mennesker i alvorlig krise”

 

Projektleder Ditte Bruun Eriksen

Resultaterne fra projekt viser, at det gør en forskel at uddanne sundhedsprofessionelle i krisestøtte

Projektet Krise-og traumeinformeret støtte til børn og unge på hospitalet (støttet af Egmont Fonden) viser, at det det har en positiv effekt at tilbyde psykoedukation og vejledning om almindelige krisereaktioner efter alvorlige hændelser, og at sygeplejersker, men også læger med fordel kan uddannes til at varetage denne opgave. Erfaringerne fra projektet viser desuden, at sundhedsprofessionelle oplever det belastende ikke at være tilstrækkeligt klædt på, når det handler om børn og unge, fordi de faktisk opfatter det som deres ansvar at gøre noget. Derfor gør det en vigtig forskel også for sundhedsprofessionelles arbejdstrivsel at blive klædt på til netop denne opgave.

De sundhedsprofessionelles vurdering af interventionen

  • Før 29%
  • Efter 67%

Svarer ”i høj grad” på spørgsmålet:

”På min afdeling er vi opmærksomme på børn og unges behov for støtte i alvorlige krisesituationer”

  • Før 5%
  • Efter 60%

Svarer ”i høj grad” på spørgsmålet:

”Jeg ved hvordan jeg skal handle, når børn, unge og forældre udviser stærke krisereaktioner”

  • Før 11%
  • Efter 50%

Svarer ”i høj grad” på spørgsmålet:

”Jeg er klædt på til at tale med akut kriseramte familier”

Fra kompetencemåling af børne-/ungeansvarlige

Familierne ønsker at støtten

  • Er opsøgende
  • Indebærer hjælp til praktiske problemer
  • Hjælper til overblik
  • At nogen ”tager lidt over”, når de selv er brudt sammen
  • At man som forælder støttes i at vurdere, hvad der er bedst for børnene, og hvordan de skal inddrages
  • Indebærer samtaler, der kan kridte banen op – gerne med én sundhedsprofessionel, der kender til deres forløb

Familiers oplevelse af interventionen

%

Svarer i høj grad/i meget høj grad på spørgsmålet

”Den vejledning vi modtog fra den sundhedsprofessionelle har gjort det nemmere at forstå vores egne reaktioner efter det vi har oplevet”

%

Svarer i høj grad/i meget høj grad på spørgsmålet

”Vi modtog støtte fra en sundhedsproofessionel på hospitalet der gjorde det lettere for os som familie at tackle tiden efter det, der er sket”

%

Svarer i høj grad/i meget høj grad på spørgsmålet

”De sundhedsprofessionelle mødte os med forståelse for hvordan vi havde det”

Fra Evaluering af Krise-og Traumeinformeret Støtte, Videncenter for Patientstøtte
Rambøll

Fakta om projektet

Det 3 årige projekt blev initeret af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, tidligere Videnscenter for Patientstøtte, med finansiering af  Egmont Fonden.

61 sundhedsprofessionelle fra 21 hospitalsafdelinger, fra hhv. Hvidovre, Herlev, Bispebjerg, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet er blevet udannet i Krise- og traumeinformeret praksis.

Sygeplejersker og læger har modtaget kompetenceudvikling i form af oplæring i handleplan samt et 3-dages kursus i Krise-og traumeinformeret praksis.

De udvalgte nøglepersoner er bl.a. blevet undervist af to chefpsykologer fra Rigshospitalet, Svend Aage Madsen og Anders Korsgaard i reaktioner hos børn og voksne som følge af traumatiske hændelser og i, hvordan de bedst støtter familier i tiden efter en sådan hændelse.

Efterfølgende har kursisterne fungeret (og fungerer fortsat) som børne-/ungeansvarlige og har som ansvar at sikre den tidlige støtte til kriseramte familier på deres afdeling.

Den børne-/ungeansvarlige har desuden haft som opgave at udbrede viden på afdelingen og fungere som sparringspartner for øvrige kollegaer.

Hvad har man brug for midt i krisen?

Som en del af evalueringen er udført interview med 10 familier.
Familierne fortæller, at det vigtigste er, at de sundhedsprofessionelle tør møde dem uden berøringsangst. At den sundhedsprofessionelle tør sige tingene, som de er, og at man som familie oplever, at man har lov til at reagere, som man gør.
Èn af forældrene benytter udtrykket at få ”kridtet banen op”, og måske er det et præcist udtryk for, at familierne har brug for information om, hvad det er, de kan forvente, hvad der kan være godt at gøre/holde fast i, i en krisesituation.
Alle forældre giver desuden udtryk for vigtigheden af, at personalet stiller sig til rådighed og drøfter med dem, hvordan de kan tale med deres børn om dét, der er sket.
Faktisk beskrives netop involvering af børn og unge som dét, der fylder mest hos mange familier. Hvor meget og hvor lidt skal børn vide, når fx en af deres forældre er i risiko for at dø? Mange forældre er i tvivl om, hvordan de kan bedst kan hjælpe deres børn” fortæller projektleder, Ditte Bruun Eriksen.

Projektet er resulteret i:

  • En afprøvet metode til krisestøtte, nemlig Krise- og traumeinformeret praksis
  • Herunder en handlingsplan og et 3-dages uddannelsesforløb rettet mod sundhedsprofessionelle
  • En hjemmeside og diverse materialer rettet mod sundhedsprofessionelle og familier i alvorlige krise

 

”… man havde nok også bare behov for én, der kunne tage stilling og gøre noget, fordi man selv var så meget i chok, så én, der kunne tage lidt over!”

Kvinde pludselig alene med to børn

”(..) hendes nærvær og hendes tilstedeværelse var bare… det.. Der fik jeg at vide, der var ikke noget, der var forkert, der var ikke noget, der var rigtigt, der var kun mig og mine.. Eller os og vores tanker, ikke.

Pårørende og mor til dreng

Share This