Om underretninger til kommunen

Ifølge Servicelovens kapitel 27, § 153, er sundhedsprofessionelle underlagt den udvidede underretningspligt. Det betyder, at de ikke blot skal underrette kommunen, hvis de ”får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare”*. De skal også underrette kommunen, når ”barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.”**

Medfører en traumatisk hændelse eller krisesituation særligt bekymrende omstændigheder for et barn eller en ung pga. de psykiske følgevirkninger, tilstedeværelsen af særlige risikofaktorer (f.eks. tidligere psykiske eller sociale problemer), forældrenes håndtering af barnets eller den unges reaktioner, eller familiens sociale situation generelt, er det relevant at tage kontakt til kommunen, så kommunen kan iværksætte særlig støtte og rådgivning til familien. PRO-opfølgningssamtalen i denne handleplan kan hjælpe sundhedsprofessionelle med at lave en velbegrundet vurdering af, om der er brug for særlig støtte.


*Serviceloven, kap. 27, § 154.
**Bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

Det understreges i Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen at ”det er vigtigt, at sundhedspersonen gennem dialog og samarbejde med forældrene gør opmærksom på de problemer, som sundhedspersonen ser, og i øvrigt forsøger at involvere forældrene, barnet eller den unge i løsningen af problemerne, herunder gennem vejledning og rådgivning.” PRO-opfølgningssamtalen bør bruges til dette formål. Underretningspligten indtræder først, når der ”ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde, eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.” Hvis den sundhedsprofessionelle vurderer, at PRO-opfølgningssamtalen ikke er tilstrækkelig, skal den sundhedsprofessionelle tale med forældrene og barnet eller den unge om muligheden for at underrette kommunen. Det er vigtigt, at den sundhedsprofessionelle forsøger at indhente samtykke fra forældrene, før kommunen kontaktes. Hvis den sundhedsprofessionelle ikke kan få samtykke, er denne berettiget til at videregive oplysninger til kommunen, hvis det vurderes, at de kan have væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling. Det understreges i vejledningen i forlængelse heraf, at ”sundhedspersonen ikke kan forlade sig på, at andre vil løse barnets eller den unges problem.

Share This