Opfølgning

Den opfølgende samtale bør finde sted, når der efter en alvorlig hændelse er indtruffet en umiddelbar stabilisering af situationen. Det kan f.eks. være dagen efter hændelsen, men ikke indenfor det første døgn. Samtalen bør ideelt foregå sammen med både barnet eller den unge og dennes forældre og søskende.

Samtalens formål er at forberede familien på den nye situation og ruste dem bedst muligt til at klare den efterfølgende periode. Dette gør du ved hjælp af PRO-modellen, der består af tre elementer: Psykoedukation om normale reaktioner på unormale hændelser, Rådgivning om social støtte og mestring, samt hjælp til Overblik over familiens ressourcer og eventuelle barrierer. De tre elementer vil typisk være dynamisk integreret i samtalen.

I den psykoedukative og rådgivende del kan den viden og de råd, som denne handleplan indeholder, bruges. I afsnittet ”Overblik” finder du et værktøj, som kan hjælpe dig med at skabe overblik over familiens ressourcer og barrierer, samt hjælpe til at foretage en vurdering af, hvorvidt barnet eller den unge og forældrene er i risiko for længerevarende belastningsreaktioner.

Der følger tre booklets med til handleplanen. Én booklet er til forældre, én til børn (6-11 år) og én til unge (12-18 år). De tre booklets er tilgængelige på fem forskellige sprog. De relevante booklets skal udleveres til familierne og kan med fordel bruges som udgangspunkt for samtalen.

 

Skab en tryg ramme for samtalen

Selvom den opfølgende samtale skal foregå efter relativ stabilisering af situationen, vil de involverede naturligvis stadig være meget sårbare efter den alvorlige hændelse. Det er derfor afgørende, at samtalen foregår nænsomt, og tryghed er kodeordet. Samtalen bør foregå i et rum eller et sted i afdelingen, der så vidt muligt værner om familiens privatliv og integritet.

Fortæl barnet eller den unge og familien at I kun snakker, hvis de har lyst. Spørg om de har lyst til at snakke. Samtalen gennemføres kun, hvis familien ønsker det, og ingen bliver tvunget til at sige noget, man kan også bare lytte. Husk at sige, at du har tavshedspligt.

Spørg ikke efter informationer, uden at fortælle, hvorfor du spørger. Lyt og beskriv, så godt du kan, hvad du ser, fremfor at analysere eller gætte. Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig, og følg ja og nej-spørgsmål op med åbne spørgsmål, der giver barnet eller den unge mulighed for at fortælle, hvad det tænker og føler. Følg familiens tempo. Vær beredt på at lytte til gentagelse og til selv at gentage information. Veksl mellem at lade barnet eller den unge fortælle om svære og rare ting. Vær opmærksom på, at barnet eller den unge altid i sidste ende er den bedste ekspert på, hvad der hjælper og hvad der ikke hjælper.

Share This