SOF-modellen

SOF – Stabilisering, Omsorg, Familie

Her kan du læse alle punkterne i SOF-modellen. Modellen vejleder sundhedsprofessionelle i, hvordan de håndterer akutte krisesituationer, der involverer børn og unge, som har været udsat for en voldsom hændelse.

NB! For at læse mere om, hvordan man kan støtte børn, unge og forældre på hospitalet i tiden efter en potentielt traumatisk hændelse klik på ikonet til højre for at se den fulde Handleplan for krise- og traumeinformeret praksis på hospitalet.

 Stabilisering

Tag hånd om barnet eller den unges eventuelle smerter.

Sørg for, at barnet eller den unge aldrig er alene og hold så vidt muligt familien samlet.

Kommunikér og agér roligt, tal i øjenhøjde, tilbyd passende øjenkontakt.

Giv klare informationer og forklar barnet eller den unge og forældrene, hvad der sker og hvad du gør. Hav blik for sammenhængen mellem barnet eller den unges reaktioner og forældrenes, og husk at det vigtigste for barnet eller den unge er forældrenes håndtering af situationen.

Hvis det er muligt, lad da barnet eller den unge træffe valg undervejs.

Indgyd realistisk håb.

Spørg ind til, om der er noget konkret i situationen, f.eks. ved behandlingen (barnet eller den unges egen behandling eller en forældres), som barnet eller den unge er bange for eller bekymret over. Berolig barnet eller den unge og svar på bekymringer med anerkendelse og klare informationer.

Bevidn og beskriv, hvad du ser: Fortæl det til barnet eller den unge, hvis du kan se, at han eller hun er bange, og udtryk din forståelse: ”Jeg kan se du er bange/ked af det/vred. Det kan jeg godt forstå.” Vis at du kan rumme barnet, den unge og forældrenes følelser og bekymringer.

Spørg ikke unødigt ind til hændelsen eller barnet eller den unges følelser; nøjes med at spørge ind til konkrete forhold i situationen og kommuniker langsomt og roligt.

Stil åbne og nænsomme spørgsmål om ulykken eller sygdommen for at få information om eventuelle andre tab i situationen eller hvorvidt barnet eller den unge har været vidne til, at andre kom til skade, f.eks. forældre eller venner.

Hvis barnet eller den unge udtrykker bekymringer i forhold til andre personer, der har været involveret i hændelsen, sørg da for at fortælle barnet eller den unge, hvor de befinder sig og hvad der sker. Hvis du ikke har disse informationer, sørg da for at fremskaffe dem, hvis muligt. Fortæl barnet eller den unge og forældrene, hvad du gør.

Hvis barnet eller den unge reagerer meget stærkt, kan det være godt at aflede barnet eller den unge med spil eller film, hvis han eller hun har lyst. Men lad ikke barnet eller den unge alene i disse situationer og sørg så vidt muligt at holde familien samlet. Inddrag evt. barnet, den unge eller forældrene i opgaver, der kan aflede for en stund.

 

Omsorg

Giv almindelig menneskelig omsorg til barnet eller den unge og forældrene

Sørg for at basale behov for f.eks. drikke, mad og varme opfyldes

Vis opmærksomhed, interesse og varme

Vurdér om berøring kan berolige (en hånd på en skulder)

 

Familie

Indret dit arbejde sådan, at forældrene får optimal mulighed for at være hos barnet eller den unge.

Tilbyd forældrene praktisk hjælp til at gøre det for barnet eller den unge, de mener, giver ro og tryghed. Hvis barnet er pårørende, inddrag barnet i praktiske opgaver og sørg for at barnet er hos forældrene.

Spørg forældre, søskende og andre familiemedlemmer, hvordan de har det.

Hjælp barnet eller den unge og forældrene med at identificere, hvilken hjælp de har brug for i situationen, dvs. spørg til deres behov og kom evt. med forslag såsom ”Tror I, det ville være en hjælp, hvis en bedsteforælder eller ven kom forbi?

Fortæl forældrene, at det er en god ide at få hjælp fra deres sociale netværk, herunder besøg fra barnets eller den unges eget netværk.

Vær opmærksom på forældrenes håndtering af situationen: Er de ved barnet eller den unges side? Indgyder de tryghed? Er de i stand til at møde deres barns behov? Har de brug for støtte til at håndtere egne reaktioner? Er der andre vigtige voksne, som burde få besked og som kunne hjælpe?

Hjælp familien med at identificere deres styrker og ressourcer til at mestre situationen, f.eks. hvordan forældrene mener de selv bedst kan støtte og berolige barnet.

Spørg om der er andre omstændigheder i familiens situation, der gør ulykken/ indlæggelsen/ sygdommen særligt belastende

Hvis relevant, henvis familien til rette sted.

Share This