Resiliens (modstandskraft)

Modstandskraft 

Hvor modstandsdygtigt et menneske er overfor stressbelastninger afhænger af et komplekst samspil af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Som beskrevet under  “Familierelationers betydning, når alvorlig krise rammer”, er specielt et barns tidlige, relationelle erfaringer med primære omsorgsgivere vigtige, fordi de er bestemmende for den måde, barnet møder livet på. En omsorgsfuld og afstemt tilknytning i barndommen er afgørende for udviklingen af et robust nervesystem og for barnets tillid til sig selv og dets mulighed for at påvirke sine omgivelser. Et solidt repertoire af erfaringer, der har vist barnet, at det betaler sig at undersøge og give sig i kast med verden, vil styrke barnets evne til at klare sig i en alvorlig krisesituation. Det betyder ikke, at børn og unge, som har haft en god og omsorgsfuld barndom ikke kan udvikle belastningsreaktioner. Men deres healingsproces vil sandsynligvis være kortere og mindre kompliceret.

Beskyttende faktorer

Beskyttende faktorer er:

Åben og ærlig kommunikation
Stærke relationer
God økonomi
Stærkt netværk

Risikofaktorer er:
Fravær af eller utydelig kommunikation
Konfliktfyldte relationer
Sociale problemer
Økonomiske problemer
Manglende netværk
Andre belastende livsbegivenheder
(skilsmisse, fyring, mm.)
Misbrug og psykiske lidelser

Risikofaktorer

Risikofaktorer er:

Fravær af eller utydelig kommunikation
Konfliktfyldte relationer
Sociale problemer
Økonomiske problemer
Manglende netværk
Andre belastende livsbegivenheder
(skilsmisse, fyring, mm.)
Misbrug og psykiske lidelser

Alle mennesker, børn som voksne, har brug for at skabe mening i det, som livet byder på. Det afgørende for, hvordan man håndterer en alvorlig hændelse er netop Oplevelsen Af Sammenhæng. (OAS) (Antonovsky, 2000). Den medicinske sociolog og forsker Antonovsky har undersøgt, hvad det er, der gør mennesker i stand til at klare sig igennem grufulde oplevelser som f.eks. koncentrationslejre fra 2.verdenskrig. Han mener, at menneskers modstandskraft er knyttet op på tre faktorer:

 

Begribelighed: om man opfatter de stimuli, man konfronteres med som kognitivt forståelige, strukturerede, tydelige (modsat kaotiske og usammenhængende).

Håndterbarhed: At man har tillid til, at man har de fornødne ressourcer (eller tillid til at man kan få hjælp) til at håndtere det, man udsættes for.

Meningsfuldhed: At man kognitivt som følelsesmæssigt oplever, at livet er meningsfuldt og at livets udfordringer og problemer er værd at investere energi i.

Disse tre begreber er naturligvis dynamiske, men kan bidrage til en forståelse af, hvordan man kan styrke menneskers modstandskraft i krisesituationer.

Børn og unge spejler i vid udstrækning deres forældres følelsesmæssige tilstand. Hvis forældrene formår at håndtere krisesituationen med relativ ro og god kontakt til barnet, vil barnet udvikle færre eller mindre alvorlige reaktioner. Af samme grund udvikler børn med forældre, der har få eller ingen posttraumatiske stressreaktioner, også færre stressreaktioner. At støtte barnets modstandsdygtighed handler derfor i høj grad om at støtte forældrenes. En traumatisk begivenhed kan på den anden side aktivere tidligere traumer. Børn og unge der i forvejen har psykosociale, emotionelle eller psykiatriske udfordringer er mindre modstandsdygtige, når de udsættes for en traumatisk hændelse. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på sårbarheden blandt disse børn og unge.

 

Alvorlige kriser kan betyde personlig vækst
Selvom en traumatisk hændelse altid medfører afmagt, angst og sorg og i nogle tilfælde vedvarende psykisk belastning, er det vigtigt at nævne, at det med tiden for mange også indebærer positiv, menneskelig udvikling. Forskning viser, at op mod 85 % af de som udsættes for alvorlige hændelser og tab oplever efterfølgende personlig vækst (Dyregrov, 2007).

  • Forskning viser, at op mod 85 % af de som udsættes for alvorlige hændelser og tab oplever efterfølgende personlig vækst 85%

Posttraumatisk vækst påvirker fem livsdomæner: 1) Relationen til andre, 2) det at se nye muligheder, 3) personlig styrke, 4) spirituel ændring og 5) en dybere værdsættelse af livet. Det gælder også for børn og unge, som støttes gennem krisen og bliver klogere på sig selv og på, hvad der er vigtigt og værdifuldt i deres liv. Hvis oplevelsen af et traume bearbejdes tilstrækkeligt, kan den således være en dyrebar erfaring og et sted for rig læring, parallelt med den oplevede smerte. Mange vil erfare en udvikling af deres forståelse for andre, som gennemgår noget svært. Dette sker over længere tid, og vil ikke være en trøst for familien i den akutte situation.

Det afgørende, både for børn og unges modstandskraft i kriser og for deres potentielle positive udvikling, er nærværende, kompetente voksne, som er tilgængelige og tør være der, lytte og tale med dem, når det gør ondt; voksne der selv formår at rumme den fortvivlelse og angst, et barn eller ung kan føle, velvidende at de ikke altid kan eller skal fjerne den.

Share This