Viden

Information om børns, unges og forældres typiske reaktioner på alvorlige kriser og traumer. Og familierelationers betydning når alvorlig krise rammer.

Inden for det diagnostiske system inddeles belastningsreaktioner i akutte og længerevarende, også kaldt akut og posttraumatisk stress. Stort set alle, der oplever en alvorlig hændelse vil opleve den akutte stress, som opstår under eller umiddelbart efter hændelsen. I få tilfælde vil reaktionerne vare ved, og der kan blive tale om posttraumatisk stressreaktion, hvis symptomerne ikke aftager inden for ca. en måned.

Alvorlige hændelser, der involverer tab, kan i få tilfælde føre til en kompliceret sorgreaktion, som betegner en relativt ny diagnose. Ved en kompliceret sorgreaktion, er der forhold eller faktorer, som komplicerer den naturlige sorgbearbejdning, for eksempel et traumatisk, uventet tab. Der kan være tale om kompliceret sorg, hvis reaktionerne på tabet ikke aftager i omfang eller intensitet 6 mdr. efter dødsfaldet (12 måneder for voksne).
Når du som sundhedsprofessionel er i berøring med børn, unge og forældre, der har oplevet alvorlige hændelser og tab, kan det være en hjælp at kende til akutte og længerevarende belastningsreaktioner samt til hvad der adskiller almindelig sorgreaktioner fra komplicerede. Det vil gøre det nemmere for dig at forstå og støtte familier i alvorlig krise.

Forskning

Over de seneste 30 år er man i forskningen blevet opmærksom på udbredelsen af akut og posttraumatisk stress blandt børn og unge, der selv oplever sygdom eller har været udsat for ulykker. Op til 35 % af børn og unge i alderen 3 -18 år opfylder kriterierne for PTSD en måned og op til et år efter et trafikuheld. Undersøgelser har desuden kunnet påvise en stærk sammenhæng mellem forældres og deres børns symptomer. Desuden udvikler op mod 15 % kompliceret sorgreaktion som følge af at miste en nærtstående.

  • Børn i alderen 3-18 år der opfylder kriterierne for PTSD en måned og op til et år efter et trafikuheld. 35%
  • Heraf udvikler op mod 15 % kompliceret sorgreaktion som følge af at miste en nærtstående. 15%
Hvad er er en krise?

En krise er defineret som en stærk forstyrrelse af en families eller et individs normaltilstand. Kriser indtræffer ved kritiske vendepunkter i livet, når en families normale måde at fungere på bryder sammen som følge af særligt belastende hændelser såsom alvorlig ulykke, sygdom eller dødsfald. Typisk forstås kriser som akutte i den forstand, at sammenbruddet er indtruffet for nylig. En krise strækker sig over fire til seks uger. Kriser adskiller sig fra problemer og svære udfordringer, idet kerneoplevelsen er, at vanlige mestringsstrategier og problemløsninger ikke slår til. En krise vil ofte forgrene sig, selvom den alvorlige sygdom eller ulykke rammer individuelt: Hvis en far pludseligt bliver alvorligt syg og moren rammes så hårdt af chok og fortvivlelse, at hun ikke er i stand til at yde den nødvendige trøst, omsorg og stabilitet for sine børn, kan det få alvorlig betydning for deres trivsel og mestring af situationen. Det er derfor altid vigtigt at have blik for familiedynamikker, når man forsøger at forstå krisereaktioner.

Hvad er en traumatisk hændelse

I særlige tilfælde kan en krise medføre et så højt og pludseligt stressniveau, at den får traumatisk karakter. Den akut opståede stress under en traumatisk hændelser er så voldsom, at nervesystemet oversvømmes og sanseintegrationen forstyrres. Dette er en vigtig mekanisme, da det er kroppens måde at beskytte bevidstheden på: Man kan simpelthen ikke tage hændelsen ’fuldt ind’. Det kan ske, når en person oplever pludselig død eller livstruende ulykker, alvorlig, pludselig tilskadekomst ved ulykke eller vold, eller seksuelt overgreb.

Hændelsen kan være traumatiserende , hvis personen

1) selv udsættes for en af disse hændelser,
2) er direkte vidne til, at de pådrages en anden, eller
3) erfarer, at de er blevet pådraget et nært familiemedlem eller en nær ven.

I sidstnævnte tilfælde kategoriseres hændelsen primært som traumatisk, hvis der er tale om en voldelig eller pludselig og uventet hændelse som f.eks. en alvorlig ulykke. Længerevarende livstruende sygdom hos en forælder eller søskende kan dog i få tilfælde også medføre traumatisk stress.

På hospitalet kan hændelser have traumatisk karakter, når børn og familier oplever:

  •  Pludselig eller alvorlig sygdom eller ulykke
  • Smertefulde eller skræmmende medicinsk behandling
  • Syn, lyde eller oplevelser på hospitalet eller i akutmodtagelsen, der er nye og skræmmende

Stærke reaktioner efter en voldsom hændelse er helt normale. At en hændelse kan føre til posttraumatisk stress betyder langt fra, at den gør det i de fleste tilfælde. Kun få børn og unge vil opleve længerevarende stresssymptomer. Alle børn og unge har dog brug for støtte i krisesituationer, uanset om de kommer sig naturligt eller senere får brug for professionel hjælp. Med denne handleplan er det muligt at yde god og professionel støtte til alle børn og unge, samt at forebygge i de få tilfælde, hvor barnet eller den unge er i risiko for at udvikle vedvarende stresssymptomer.

Det anbefales således at handleplanen tages i brug i alle situationer, hvor et barn eller en ung befinder sig på afdelingen i forbindelse med en traumatisk hændelse i familien.

Hvad er krise- og traumeinformeret praksis?

Share This